lørdag den 14. august 2010

Dag 14 - 14.08-2010 - Fra Plauen til Gefrees - 82 km

Fra Sachsen kørtes i dag ind i Bayern.

Starten i Plauen gik langs Sahle floden, hvor Sahle cykelvejen løb, så de første 40 km fulgte vi denne mange steder. Flere steder var den dog spærret pga.højvande, så stierne var oversvømmet.  Stadig et resultat af ugens kraftige regnfald.

Kl. 12 krydsedes grænsen til Bayern og der var frokost i Hof.

Dagens indtryk var en masse små byer med få indbyggere og mange store marker og skovarealer.
Det var et meget bakket område i højderne 350 m til 600 m, men i dag var det var "kun" 4-7 % stigninger (og fald) pånær enkelte opstigninger på 10-12%.

Der var ikke mange overnatningsmuligheder på ruten, men i Gefrees var der et gammelt hotel (havde eksisteret i 160 år), men byen var efterhånden blevet lidt død, som værtinden fortalte, for i de gamle dage var det en rigtig handelsrute, hvor selve Napoleon havde kommet igennem.

Dagens rute

Klik for detaljer

 


Lidt facts
Start:  Plauen 09:30
Slut: Gefrees 16.30
Køretid: 4:55
Højdemeter: 1040 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 19 gr – Overskyet hele dagen
Overnatning:  Hotel Grüner Baum 60 € incl. morgenmad



Lidt gps-facts



Dag 13 - 13.08-2010 – Hviledag i Plauen

Dagen brugtes til turist rundtur i Plauen og planlægning af de næste 4-5 dages ture.

I Plauen er der Alte Elsterbrücke, den fine kirke, og sporvogne, som kører uafbrudt op af de stejle gader i byen.

Vi er her i den sydvestligste del af Sachsen og morgendagen går det ind i Bayern.



Dag 12 - 12.08-2010 - Fra Glaucshau til Plauen - 67 km


Afgang kl. 8.30 fra hotellet i Glauschau.

Der var lovet megen regn denne dag, men der var tørvejr om morgenen, så derud af gik det.

Men allerede efter 5 km måtte regntøjet på, og der blev det resten af dagen. Det regnede en stor del af tiden med enkelte ophold i vejret.
Under de første 10 km var der flotte lyn på himlen, heldigvis på behørig afstand.

Vi kom ret hurtigt til Zwichau. En flot by, selv om vi så den i silende regn og med en smule læ for de værste kraftige byger.

Ruten fortsatte sydover. Der så ikke ud som om det var meget lebendige byer, som lå på næste del af turen. Men vi nærmede os langsomt Plauen. Og her begyndte det igen med de stejle stigninger og fald med høje procenter – helt i modsætning til den første del af turen, som foregik llangs floder – bl.a. Mulde.

I Plauen sås en lebendig by. En by som ligger tæt ved den tidligere vesttyske grænse. Vi nærmer os Bayern. Samtidig er vi også i hjørnet tæt op ved den tjekkiske grænse.

 Dagens rute



Klik for detaljer









Lidt facts
Start:  Glauchau 08:30
Slut: Glaucshau 15.00
Køretid: 4:35
Højdemeter: 668 m
Regntøj: Ja – hele turen næsten
Temperaturer: 20 gr – regn til tider kraftig og lyn – en enkelt lille solstråle sidst på eftermiddagen.
Overnatning:  Hotel Kronprinz 65 € incl. morgenmad



Lidt gps-facts

fredag den 13. august 2010

Dag 11 - 11.08-2010 - Fra Falkenau til Glauchau - 67 km

Afgang kl. 9.20 fra hotellet i Falkenau, og så fik man ellers sin sag for i de sachsische bjerge.

Dagens menu så ca. sådan ud de første 30 km til Chemnitz:




Der blev i den grad brug for bjerggearene, da de første 20 km bestod af stigninger og fald på mestendels 12 -15%.
Og når det ikke var disse store tal, så var det aldrig andet end 6-10%. Og det var på meget blandede vejforhold – brosten, grusstier, skovstier - men også fin asfalt mange steder.

Byerne var mindre landsbyer, uden så megen butiksliv, og hvor en del huse stod forladte. Denne del af Sachsen ser ud til ikke at være præget af udviklings-tendenser, som de seneste dages kørsel i det østlige Sachsen.

Ved middagstid kom vi til Chemnitz. En stor by, som efter vores gæt bærer præg af at være bombarderet i stor stil under krigen, da besøget i Altstadt, kun viste et gammelt rådhus og kirke, mens alt andet  omkringliggende er nybyggede stormagasiner.
Ind- og udkørsel af byen var også meget lidt charmerende med mange rømmede huse, lejligheder og fabrikker.
De stejle veje fortsatte et stykke efter Chemnitz indtil det gik nedaf langs Muldefloden, hvor der var slutpunkt i Glauchau. En også aldeles trist by at køre ind i. Først inde i midtbyen var der slottet og rådhusområdet, som gav lidt charme til denne by.

Dagens rute

Klik for detaljer





Lidt facts
Start: Falkenau 09:20
Slut: Glauchau 16.15
Køretid: 4:35
Højdemeter: 949 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 25 gr - lammeskyer med en hel del sol
Overnatning:  Hotel am Schloss Glauchau 59 € incl. morgenmad



Lidt gps facts


Dag 10 - 10.08-2010 - Fra Freital til Falkenau - 75 km

I dag startede bjergkørselen. Efter 5 km gik det stejlt op (til Hartha) med 6-9% hele vejen.

Her oppe kørtes der et stykke tid med stor udsigt, og byernes huse og haver var veltrimmede og det var smukt bjerglandsbyagtigt.
På den første lange strækning, var der en række overnatningsmuligheder.

Senere kørtes langs småfloder mod Freiberg.
Freiberg var en aldeles charmerende by med gamle restaurerede bygninger. På samme måde var Oedenau een af de spændende byer at besøge.

Efter Freiberg kom man til et lidt anderledes område. Byerne var ikke helt så velfriserede længere, der var ikke så meget liv, og der var færre overnatningsmuligheder.

På den sidste strækning, kom der nu endnu flere op og nedstigninger og nu op til flere på meget stejl form – der var mange korte stræk på mellem 12-15%.

Undervejs på dagen cykelvej, viste den hjemmegjorte gps-rute et sted gennem markveje, og græsmarker, men det viste sig i sidste ende at det alligevel var den korrekte genvej til næste by, omend det kunne se lidt langt-fra-alfarvej ud.

I Falkenau var der (efter at have ledt lidt efter det) et hotel beliggende ved byens gennemløbende flod.

Dagens rute

Klik for detaljer




Lidt facts
Start: Freital  08:30
Slut: Falkenau 17.00
Køretid: 5:00
Højdemeter: 1101 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 27 gr mest sol
Overnatning: Hotel Falkenhöhe i Falkanau – 50€ incl. morgenmad (43€  excl)



Lidt gps-facts

Dag 9 - 09.08-2010 - Fra Strehla til Freital - 80 km

Det var en ny varm solskinsdag, men hotelfatter, fortalte at Elbe cykelvejen formentlig var spærret mange steder pga. vandet, som havde bredt sig ud over Elbens breder og cykelstier, og ingen af færgerne over Elben kunne sejle.
Man kunne dog godt fortsætte på "vores" side af Elben, men det var voldsomt med vandmængderne,  og mange ting stod under vand, haver, træarealer, cykelveje og engarealer. Det var resultatet af de forgangne dages regn, der var kommet i området, og Neiseflodens vandmængder ved Polens grænse.


Men mange cykelturister (og vi) forsøgte at følge Elbecykelvejen, og når man mødte modkørende kunne man spørge hinanden om næste strækning var farbar. Men alligevel måtte vi give op, når cykelvejen pludselig foran os stod under vand, og bænkene langs cykelstien blot lige kunne anes under vandet.

Men alt ialt blev det en fantastisk flot cykeltur langs Elben med byer og slotte liggende op af flodbredssiderne. Den første vin stødte vi på her på den sachsiske vinrute langs Elben. Så maleriske vinbyer blev fulgt af  velbevarede gamle huse i større byer som Riesa, Meissner og så tilsidst Dresden (kl. ca. 14).

Dresden er storslået pga. de historisk gamle slotte, kirker, residencer, teatre, og for os en voldsom koncentration af historie (som vi ikke lige har fået med på turen hertil). Men hovedpunktet er jo Frauenkirche, som nu er færdigrestaureret, og står i sin fantastiske pragt.

Kørselen fortsatte dernæt ud af Dresden og på den videre vej op i højlandet mod Chemnitz. Her er det bjergene ind til Tjekkiet, som der køres i, så de næste dage får benene noget at se til. Dagens slut var 15 km efter Dresden, hvor der lå en pension uden morgenmad langt inde i en bjergby her i Freital.

Dagens rute

Klik for detaljer









Lidt facts
Start: Strehla  09:05
Slut: Freital 17.00 – Pension Wassner – 35 € excl morgenmad
Køretid: 4:55
Højdemeter: 454 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 25 gr mest sol
Overnatning: Pension Wanssner – 35 € excl morgenmad


Lidt gps-facts

onsdag den 11. august 2010

Dag 8 - 08.08-2010 - Fra Nonnendorf til Strehla - 97 km.

Der var først morgenmad her ude på landhotellet fra kl. 08.30 denne søndag morgen, så der blev afgang kl. ca. 09:45.

Det var en sommerlig morgen med lunt og solbeskinnet vejr. Vi kørte af gode farbare småveje, som var søndags tomme. Så denne dag blev der ikke kørt så meget på brosten, som ellers rystede kadaveret en hel del syd for Berlin og også en del andre steder.

Dagens tur var præget af store mark-områder og en hel del med solsikker, hvede og asparges, og mange små landsbyer, som for manges vedkommende var døde, mens andre var fint  vedligeholdt/bevolket. Der sås også en del storke på tagene.

Vi besluttede på dagens rute at køre mod Elbe cykelvejen, som er en 785 km lang cykelrute fra Bad Scahndou ved den tjekkiske grænse syd for Dresden og til Cuxhaven ved Nordsøen nord for Bremen.

Vi tilsluttede Elbe Radweg ved Mühlberg efter 75 kms kørsel, og kørte 20 km langs denne godt cykelskiltede rute og så en meget oversvømmet flod, hvor vandet stod meget højt ud over brederne, pga. 2 dages heftig regn i området.
Færgerne over Elben var lukkede denne dag, og vi må afvente mandagen om færgen kan sejle os over og følge Elbe cykelvejen på den anden side.

Ved Burxdorf kom vi forbi en 2. verdenskrigs fangelejr, hvor man viste hvor bygninger havde ligget, og hvor massegravene var beliggende eftersom mange krigsfanger fra Frankrig, Holland, Rusland blev sendt til, og omkring 7000 døde her under perioden. 

Dagens rute

Klik for detaljer








Lidt facts
Start Nonnendorf  09:45
Slut Strehla 17.15
Køretid: 5:15
Højdemeter: 338 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 24 gr mest sol
Overnatning: Ambiente Hotel Strehla – 49 € incl morgenmad





Lidt GPS-facts