På Landgasthaus'et i Nonnendorf, skænkede krofatter jo et par forskellige snapse op til bordene.
Vi talte lidt med ham, og spurgte lidt forsigtigt til DDR-tiden.
Han var vel omkring de 65 år.
Vi fornemmede, at han gerne ville fortælle, men måske kun til en vis grænse, og som han sagde det var en forgangen tid.
Men til spørgsmålet om, hvorvidt han var glad for året 1989, så var svaret - både ja og nej. Som mange andre østtyskere var det faktisk svært at vænne sig til et nyt liv, og alting skulle gå så stærkt.
Samtidig mente han at alle landsbyerne blev døde og hensygnende, og ingen indkøbsmuligheder var tilbage i de små byer, som der var masser af før.
Vi spurgte lidt til kroens historie. Det havde været privat ejet før 1940. Det var hans søster, der ejede det. Efter 1945, hvor staten overtog kroen, måtte søsteren få lov at arbejde der, som medarbejder.
Men det var svært, for man skulle hele tiden passe på, at man gjorde tingene rigtigt, og der var overvågning fra den anden side af gaden, som jo altså var Stasi-spioneringen.
onsdag den 11. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar