fredag den 13. august 2010

Dag 10 - 10.08-2010 - Fra Freital til Falkenau - 75 km

I dag startede bjergkørselen. Efter 5 km gik det stejlt op (til Hartha) med 6-9% hele vejen.

Her oppe kørtes der et stykke tid med stor udsigt, og byernes huse og haver var veltrimmede og det var smukt bjerglandsbyagtigt.
På den første lange strækning, var der en række overnatningsmuligheder.

Senere kørtes langs småfloder mod Freiberg.
Freiberg var en aldeles charmerende by med gamle restaurerede bygninger. På samme måde var Oedenau een af de spændende byer at besøge.

Efter Freiberg kom man til et lidt anderledes område. Byerne var ikke helt så velfriserede længere, der var ikke så meget liv, og der var færre overnatningsmuligheder.

På den sidste strækning, kom der nu endnu flere op og nedstigninger og nu op til flere på meget stejl form – der var mange korte stræk på mellem 12-15%.

Undervejs på dagen cykelvej, viste den hjemmegjorte gps-rute et sted gennem markveje, og græsmarker, men det viste sig i sidste ende at det alligevel var den korrekte genvej til næste by, omend det kunne se lidt langt-fra-alfarvej ud.

I Falkenau var der (efter at have ledt lidt efter det) et hotel beliggende ved byens gennemløbende flod.

Dagens rute

Klik for detaljer




Lidt facts
Start: Freital  08:30
Slut: Falkenau 17.00
Køretid: 5:00
Højdemeter: 1101 m
Regntøj: Nej
Temperaturer: 27 gr mest sol
Overnatning: Hotel Falkenhöhe i Falkanau – 50€ incl. morgenmad (43€  excl)



Lidt gps-facts

Ingen kommentarer: