tirsdag den 7. september 2010

Dag 35 – 04.09-2010 – Fra Nice til Fayence – 75 km

Dagen startede med morgenmad på en bænk på Promenade d'Anglais i Nice. Her kl. 8.45 var der allerede mange badende ved stranden, og joggere i hundredevis. Og det må da heller ikke være dårligt med en joggingtur, med udsigt til det store hav.
Lige så vel, som det er en herlig cykeltur på cykelstien, der her følger kysten helt ud forbi Nice lufthavn og til Cagnes sur Mer, hvor det valgtes at der nu ikke længere skulle køres kystcykling (efter 3 dage med dette).

Der blev drejet ind mod Provence-bjergene. Det går opad og meget hurtigt er man oppe i 400 m. Undervejs kan man komme til de historisk gamle og smukke byer St. Paul og Vence (som samtidig er turistmagneter). Turen gik denne gang kun gennem Vence, da de begge var besøgt tidligere.

Nu gik det op og ned, og højdemetrene denne dag blev flere og flere jo mere, der blev klatret, men det blev belønnet med de store udsigter til bjergbyerne i de store højder beliggende på de grønklædte bjerge, og også med udsigt langt ud til Middelhavet.

Senere gik turen af den eneste vej videre – af den noget trafikerede hovedvej mod Draguignan. Her på ruten ligger Grasse – kendt for dens mange parfumerier.

Slutpunktet i dag blev Fayence, lidt væk fra den trafikerede vej, og der kan nu køres videre ind i Provence-landet af mindre veje.

Her i byen var en lille ferieby, med hotelværelse/hytter til 4 personer, som blev overnatnings-stedet.
 
Dagens rute
 
Klik for detaljer

 

 
 
Lidt facts
Start: Nice 8:45
Slut: Fayence 14:45
Køretid: 4:40
Højdemeter:1034
Regntøj: Nej
Temperaturer: 26 gr – Næsten kun sol
Overnatning: Hotel Auberge des Pins– 93 incl. morgenmad – incl. swimmingpool


Lidt gps data

Ingen kommentarer: