lørdag den 4. september 2010

Dag 33 – 02.09-2010 – Fra Spotorno til Riva Ligure – 78 km

Dagens menu var at følge Middelhavet langs kysten, så langt cykeldagen nu skulle være.

Da bjergene næsten hele vejen langs kysten stiger brat, er det ikke et alternativ at køre inde i landet, så kystvejen følges blot.
Og selvom der kører titusinder af andre bilister, badeturister og andet godtfolk, er det til at overkomme, da trafikken ikke kan gå så stærkt. Men specielt inde i de mange af kystens byer, går trafikken i sneglefart, og man kan og skal sno sig som cyklist.

Kystens badebyer ligger som perler på en snor, og der ligger badende under parasollerne i tusindtal, hvor end man kommer frem.

Men dagen bliver en kæmpeoplevelse, for i ca. 6 timer er det med havudsigt til det blå hav med de flotte klippeformationer langs kysten.

Det bliver faktisk alligevel til en hel del højdemeter i dag, da der ofte mellem byerne, er hugget veje ind i klipperne et pænt stykke oppe af klippesiderne, uden om de bjergpynter, der stikker ud i havet. Men anstrengelserne til trods giver det nogle fantastiske views ud over kyststrækningen.

Der sluttes i dag af i een af de mindst besøgte badebyer på etapen (der er flere klipper end sand på denne bys kyst), så man kan her få en lejlighed med havudsigt til lidt mindre penge, og aftensmaden kan tages på hjemmefrontens terrasse.

Dagens rute

Klik for detaljer






Lidt facts
Start:  Spotorno 9:00
Slut:  Riva Ligure 15:15
Køretid: 4:15
Højdemeter: 734
Regntøj: Nej
Temperaturer: 26 gr – næsten kun sol
Overnatning: Lejlighed i Hotel del Prado – 85 excl. morgenmad



Lidt gps data

Ingen kommentarer: