onsdag den 25. august 2010

Dag 25 - 25.08-2010 – Fra Sterzing Vipeteno til Ora/Aura – 102 km

Hvis sidste indlæg om seneste tur blev fortalt i høje vendinger, er det svært at skulle skrive om dagens oplevelser. Så det skal blot siges kort. Waw, wav og wav. 6-7 timer i paradis.

Kørselen fra Vipiteno i 975 m højde ned til Bolzano i ca. 250 m over 75 km, var som det kan forstås, med næsten kun nedkørsel (undtagen nogle få mindre opstigninger inde på bjergkammen), men ellers hele tiden langs Eisack-floden ind i slugterne mellem de kæmpe høje knejsende græs-, vin-, frugt- og by-belagte bjergsider.

Og nærmest alle de 75 km med en cykelsti på rigtig god asfalt ved siden af motorvej, landevej, og togbane, som alle skal have plads ind igennem slugterne.

Efter Bolzano fulgtes vinruten (også god asfalteret cykelsti næsten hele vejen). Her var der vin, æbler, blommer, og alskens anden frugt langs hele cykelruten, så der kørtes inde i plantagerne. Smukt.
Vinruten er mondæn og priserne for overnatning er ligeså i området.


Dagens rute

Klik for detaljer






Lidt facts
Start:  Vipiteno 08:50
Slut: Ora 17:50
Køretid: 5:39
Højdemeter: 777
Regntøj: Nej
Temperaturer: 30 gr – Mest sol
Overnatning: Hotel Elefant - 90 € incl. morgenmad



Lidt gps-data

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære Anni og Palle.
Ja, I har jo, som I selv har beskrevet; bevæget Jer igennem nogle af Europas smukkeste alpelandskaber fra efter Munchen til nu efter Bolzano. Vi forstår Jeres fascination.....der er vist nok lige nogle fælles oplevelser der ligger og venter der i området, også ! var du iøvrigt i vandet på hviledagen Palle ? ellers har det jo været spændende at følge Jer hele vejen på bloggen, vi må nok sige at Jeres beskrivelser har været meget rammende.....fortsat god tur, hils ved Gardasøen og pas godt på Jer selv...ciao Bente og per