torsdag den 19. august 2010

Dag 18 - 18.08-2010 - Fra Amberg til Wörth an dem Donau - 99 km

Dagens tur kørtes langs 2 floder.
Først sydpå langs Vils-flodenfra Amberg til Regensburg og fra Regensburg fulgtes Donau-floden.

Den første rute til Regensburg langs Vils-floden var bemærkelsesværdig på den måde, at på hele strækningen (68 km) kørtes på Fünf Flüsse cykelvejen langs Vils-folden på kun en cykelsti, næsten hele vejen, belagt med stenmel i en rigtig fin vandpyttefri, jævn og behagelig belægning. Turen var nærmest helt flad, da den fulgte floden, med dens bjerg-, bakke-, klippe- og bybelagte sider.

Nogle kilometer før Regensburg kom Donau lige pludseligt til syne. Og Donau er STOR og BRED. Mange steder 200-300 m bred. Så herfra kunne Donau-cykelvejen følges.

Men inden den videre kørsel på Donau Radweg, var Regensburg oplevelsesrig, at kigge ind i.
Denne gamle og velbevarede by med den store domkirke, rådhus, små smalle gamle stræder, slotte og selvfølgelig Donaus gennemløb. Men det betyder også at der er voldsomt mange turister. Så vi cykelturister, måtte i Altstadt sno os ind igennem de mange gående.

Donau fulgtes dernæst de næste 30 km til dagens slutpunkt - i byen Wörth am Donau.

Pga. kørselen langs de 2 floder blev det en rigtig fin tur, men havde denne dag været i solskin, havde det altså gjort  turen ekstraordinær.

Dagens rute


Klik for detaljer










Lidt facts
Start:  Amberg 08:45
Slut: Wörth an dem Donau 16.30
Køretid: 5:25
Højdemeter: 374
Regntøj: Nej
Temperaturer: 18 gr – Overskyet – lidt støvregn hist og pist
Overnatning:  Gasthof um Metzgerei Butz - 62 € incl. morgenmad



Lidt gps-facts


Ingen kommentarer: