På Barcelona turen, har vi medbragt en cykel gps. Og nu efter mere end 40 dages kørsel i forskellige lande i Europa, er det værd at nævne, at det har været en fantastisk hjælper at have med.
En cykel gps er på mange måder det samme som en gps, som normalt bruges under bilkørsel, og alligevel ikke.
Der er ikke nogen stemme, som kan sige, hvor man skal dreje, og de kort som bruges til bilkørsel, er ikke de kort, som er velegnede til cykelkørsel, da man her vil benytte de små veje, og helst undgå bilgps'ernes lyst til at benytte hovedveje og motorveje, hvis det skal være den hurtigste vej.
Men på cykelgps'ens display, kan man via satelitterne på samme måde hele tiden se, hvor man kører henne, og hvis man har lavet en rute hjemme fra, som man vil køre, kommer der et bib fra gps'en, når der skal drejes.
Det skal siges at kombinationen, af at have en gps og at have et godt gammeldags kort at køre efter er både godt og anbefalelsesværdigt.
Men gps'en har været nærmest uvurderlig.
Dels når vi var i de store byer, og skulle finde ud til ruten, man vil fortsætte ad – man kan altid se i hvilken retning ruterne/vejene ligger – eller når man kommer til en by, hvis man (som oftest) vil finde ind til bymidten.
Dels når vi var ude på ruter, hvor vi ikke var helt sikre på, hvor vi var henne på kortet, og der skulle findes i en bestemt retning – til bestemte forudbestemte veje eller udvalgte byer, så kan man regne ud, hvilke veje/retninger, man kan tage.
Dernæst, hvis man – som vi – har valgt nogle forudbestemte veje at køre efter hjemme fra, så puttes disse ruter ind på gps'en, og man kan blot følge de angivne retninger/veje , når bib'ene siger til.
Nu skal det siges, at vi ikke slavisk har fulgt disse forudbestemte veje undervejs, hvis der har været bedre alternativer, eller vi gerne ville igennem andre små byer undervejs, men i 95% af tilfældene, er de blevet fulgt. Kæmpe-fordelen ved på de mange lange vinteraftener (næsten) helt ned i detaljen, at have planlagt en foreslået rute for alle dagene, er at man hjemme fra kan sidde og vælge de ruter, som går uden om de trafikerede landeveje, så man ikke undervejs hele tiden på kortet skal tage stilling til, hvad der nu er bedst. Der er undervejs blevet sparet timer, og diskussioner/hovedbrud om, hvilken retning der nu er bedst at køre. Der er blot blevet fulgt vejene, og særligt ind igennem storbyerne, har det været en rigtig fordel, fordi her ville det være trivielt og langsommeligt hele tiden at skulle finde frem til retning og rute.
En anden fordel, ved at planlægge ruten hjemme fra, er at der efterhånden på nettets open source kort, er indtegnet cykelruter/cykelstier, som gør at man kan indplotte disse til gps'en og dermed være sikker på, at komme uden om den stærke trafik.
På den måder er måske 60-80 % af alle ruterne blevet kørt på cykelvenlige veje, og formentlig kun 5-10% på trafikerede landeveje.
Dernæst en kommentar til de kort, man kan putte i en cykelgps. Man kan (som til en bilgps) købe kort, der dækker europa. De er dyre, men de er ikke rettet mod cykelveje, markveje osv, så i virkeligheden er de ikke brugbare.
Der findes til gengæld projektet OSM – Open Street Map – som er et open source projekt, hvor alle kan bidrage med at producere kort/redigere kort, og disse kan man så downloade gratis, og indlæse i sin gps. Og så er det op til bidragyderne til disse kort, hvor gode de er. Vores forsøg på at downloade kort over Danmark, Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Spanien, er faldet lidt forskelligt ud.
Tysklandskortet var eminent godt. Det indeholdt enhver vej, enhver cykelsti, enhver lille markvej/skovvej – måske manglede der 2-8 stk på vores vej. Der var aldrig tvivl om, hvor vi var henne.
Østrig var også fint.
Italiens kortet var ikke så detaljeret, og der var en del småveje, som ikke var med, men det var mestendels de allermindste veje, der ikke var tilstede. Og ganske få steder var de ikke opdaterede, så vi blev en anelse forvirrede, men det viste sig som regel, at vejen lidt længere henne kunne bruges i stedet.
Frankrigskortet var en lidt bedre end Italienskortet, men ikke så godt som Tyskland.
Nu skal det siges, at der er forskellige steder på nettet, disse landes kort kan downloades, så det er muligt at man kan finde bedre kort over Italien og Frankrig, end dem som vi fandt.
Men overordnet kan man vist nok sige, at tyskerne er rigtigt gode til at udvikle disse kort, og da de som nævnt i en tidligere blog, har rigtigt mange cykelveje, så er det også oplagt at lægge dem ind på disse Open Street Maps.
